STINE GOYA
Erhvervslivets Kulturpris 2025
STINE GOYA
Stine Goya er nomineret til Erhvervslivets Kulturpris 2025
Læs interviewet med Stine Goya og Thomas Hertz
Hvilken rolle spiller kunsten i jeres virksomhed?
Kunst indgår som en helt integreret del af vores virksomhed og vores DNA. Vi har lige fra begyndelsen lavet samarbejder med kunstnere, der har udformet værker eller print vi har brugt i vores kollektioner. Vi har lavet mere specielle projekter med kunstnere fx lavet smykker eller særlige samarbejder i relation til udstillinger. Så har vi senest samarbejdet med Kunsten Museum of Moderne Art Aalborg, hvor vi har kurateret og iscenesat en stor udstilling fra deres samling, der vises på museet.
Hvilken rolle spiller kunsten for jer ledelsesmæssigt?
Den betyder meget eftersom det er så integreret i vores virksomhed at arbejde med kunstnere og med en kunstnerisk præget kreativ proces. Kunst er vores vigtigste kilde til inspiration. Vi taler meget om kunst og jeg oplever at vores kultur og værdier bliver præget af denne måde at tænke og arbejde på i modsætning til en måske mere ren kommerciel tilgang.
Hvad er jeres råd til andre, der vil gøre kunsten til en del af deres virksomhed?
Kunsten skal med vores øjne bruges til at skabe inspiration, dialog og debat om den verden vi lever i. Hvem vi er som individer og som en del af det store fællesskab. Det er vores oplevelse at en personlig og åben tilgang til kunst er et godt sted at starte. Når vi bringer et kunstnersamarbejde ind i virksomheden eller bruger et bestemt værk som inspiration tager det altid udgangspunkt i en personlig præference og oplevelse Stine har haft med en kunstner eller et værk. Den personlige fortælling skaber indlevelse og nysgerrighed og gør kunsten til en relevant og inspirerende ”stemme” i det kreative arbejde og for kulturen i virksomheden.
Hvorfor har I netop valgt at blive fotograferet foran Museet Munsten i Aalborg med udstillingsprojektet ”Goya x Kunsten – Hvis du kan se det jeg ser”.?
Vi valgt et billede af Stine foran Kunsten Museum, da dette helt aktuelle samarbejde er er udtryk for hvordan forskellige discipliner - kunst, design, arkitektur og mode - kan befrugte hinanden så længe man har en åben og respektfuld tilgang. Samtidigt er dette et samarbejde vi er meget stolte over og som vi oplever viser nye veje og muligheder.
STINE GOYA
Den danske designer Stine Goya lancerede sit selvbetitlede mærke i 2006. For Goya har København altid været en glædelig inspirationskilde, og med hver kollektion udforskes farver og prints på en rig og kreativ måde. Stine Goya er vokset eksponentielt siden begyndelsen og har åbnet fire egne butikker i Danmark og Storbritannien.