KVADRAT
Erhvervslivets Kulturpris 2025
KVADRAT
Kvadrat er nomineret til Erhvervslivets Kulturpris 2025
Læs interviewet med CEO Anders Byriel.
Hvilken rolle spiller kunsten i din virksomhed?
Kvadrat har siden 1968 haft et forhold til kunst. Kvadrats kreative kultur bygger på tre søjler. Det er er nutidig design, arkitektur og nutids kunst. I design arbejder vi med en lang række af verdens vigtigste designere. Verdens arkitekter er vores primære kunder, - vi besøger 40.000 arkitekter hvert år og arbejder sammen med alle stjernerne i arkitektur – uden undtagelser.
Nutidskunsten støtter vi med at producere kunstprojekter med kunstinstitutioner i hele verden. Vi har pt. produceret 40-50 projekter. Vi ser kunsten som avantgarden. Det er den der giver os et signal om hvor æstetisk og nutidskultur bevæger sig hen. Det er derfor fantastisk at arbejde sammen med kunstnere, da de åbner og ser nye veje.
Samtidig bruger vi det som noget der giver energi for alle medarbejdere i virksomheden. Alle 40 Kvadrat selskaber laver en til to gange om året en event, hvor de besøger museer eller interagerer med kunstnere. Det er tilbud til alle medarbejder til at dykke ned i nutidskultur og dette kan måske bidrage med noget til deres eget liv og gøre dem til mere interessante samtalepartnere med alle Kvadrats kreative kunder og relationer.
Hvilken rolle spiller kunsten for dig som leder?
Kunsten har nok taget lidt overhånd. Den er som et drug. Jeg ser en stor del af verden gennem kunst. Når jeg sidder i en flymaskine og ser månen over et hav, så tænker jeg på Sugimoto’s Seascapes som et eksempel.
Hvad er dit råd til andre, der vil gøre kunsten til en del af deres virksomhed?
Kunsten er en hemmelig energi, som kan berige medarbejdere, ledere og ejerne. Jeg synes også det kommer med den forpligtelse når man driver en virksomhed, at man engagerer sig i sin omverden og bidrager til udvikling til kultur og samfund.
Hvorfor har I valgt at blive fotograferet foran værket af Roman Signer?
Vi har valgt at blive fotograferet foran Roman Signer, da han var blandt de første kunstnere vi har arbejdet sammen med. Han lavede to fantastiske videoprojekter på kysten her i Ebeltoft. Begge film endte i Aros’ samling.
Vi valgte at producere et permanent værk med ham, som er dette hus uden tag, hvor det ofte regner ind. Vi elsker hans nørdede humor og hans ekstreme konsistens i sit filmarbejde helt tilbage fra 70’erne. Vi har et dybt venskab med ham - og han og hans datter kommer forbi, når de er på vej til deres sommerhus på Island.
Foto: Anders Byriel & Mette Bendix
KVADRAT
Kvadrat er en tekstilvirksomhed som blev grundlagt i 1968 og som er kendt for deres tekstiler indenfor bl.a. møbelpolstring. Kvadrat har indgået samarbejder med en lang række kendte danske og internationale designere.