KØBENHAVNS LUFTHAVN
Erhvervslivets Kulturpris 2025
KØBENHAVNS LUFTHAVN
Københavns Lufthavn er nomineret til Erhvervslivets Kulturpris 2025
Læs interviewet med Kommunikationsdirektør Lise Agerley Kürstein.
Hvilken rolle spiller kunsten i jeres virksomhed?
Kunst spiller en helt central rolle i Københavns Lufthavn, hvor den skal skabe værdi for både passagerer og medarbejdere, der færdes i lufthavnen. Københavns Lufthavn har en stærk arkitektonisk identitet, hvor karakterfulde materialer, naturligt dagslys og skandinavisk design er centralt for udtrykket som en moderne, effektiv og højteknologisk lufthavn.
At udstille kunst i en lufthavn stiller nogle helt særlige krav til kunsten og de overvejelser, vi gør os, når vi udvælger kunst. Kunsten skal appellere til en meget bred målgruppe på tværs af alder, køn og etnicitet. Samtidig skal kunsten kunne opleves meget umiddelbart uden behov for større introduktion eller formidling.
Københavns Lufthavns kunststrategi bygger på tre bærende indsatsområder; Den permanente kunst, midlertidighed og outreach.
Den permanente kunst omfatter den varige bygningsintegrerede kunst. Det giver mulighed for at skabe en række stedsspecifikke værker, der ikke kan ses andre steder i verden.
Den permanente kunst bruges i lufthavnens branding og markedsføring samtidig med, at den skal kunne bruges af passagerer til at finde vej eller som faste mødesteder. William Soyas ’Lysskulptur’, som er en stor lofthængt skulptur i Finger E er et godt eksempel på permanent kunst i Københavns Lufthavn. Også Alexander Tovborgs glasmosaik ved paskontrollen i finger E er indbygget og definerende for området og et eksempel på permanent kunst.
I lufthavnen er der ofte om- og tilbygninger, hvor kunst kan bruges til at fastholde lufthavnens rumlighed og udtryk, selvom der foregår en ombygning. Lydkunst, video eller udsmykning af byggemoduler er eksempler på midlertidig kunst, der kan give variation og overraskelse hos passagererne. Lige nu er der et meget stort midlertidigt kunstværk i lufthavnen, fordi vi er i gang med et stort byggeri og en udvidelse af Terminal 3. Kunstneren Ruth Campau har lavet et 250 meter langt og seks meter højt værk i forskellige farver. Værket fungerer som afskærmning til byggepladsen, og det er et godt eksempel på midlertidig kunst i lufthavnen.
Outreach handler om at skabe en tættere relation mellem lufthavnen, passagerer og lokale interessenter. Gennem kunstevents kan der skabes forbindelse og partnerskaber til aktører og interessenter, hvor lufthavnen kan fungere som en forlængelse af Danmark og Øresundsregionens kulturtilbud, som en ‘gateway’ til den danske kunst og kultur, som mange turister kommer for at opleve. Vi samarbejder lige nu med Teknisk Museum og Experimentarium om udstillinger i lufthavnen.
Jeg har personligt en stor interesse for kunst – en interesse, jeg dyrker i min fritid. Derfor betyder det meget for mig at være en del af en virksomhed, som prioriterer kunsten og som forstår, at god kunst er med til at skabe atmosfære og oplevelser for vores passagerer. Et godt eksempel er Ruth Campaus værk. Mange lufthavne ville vælge en billig hvid byggevæg til at kamuflere et byggearbejde. Københavns Lufthavn har i stedet valgt at investere i et gigantisk og helt vidunderligt værk. Passagererne lægger ikke mærke til, at der foregår et stort byggeri på den anden side af Campaus smukke værk. Det har selvfølgelig kostet mere at skabe en kunstoplevelse. Det betyder meget for mig, at Københavns Lufthavn tager den slags valg. Det gør mig stolt af min arbejdsplads
Hvad er dit råd til andre, der vil gøre kunsten til en del af deres virksomhed?
Mit bedste råd er, at man gør sig klart, hvad man ønsker at opnå med kunsten i virksomheden. Der er mange holdninger til kunst og med fare for at lyde lidt arrogant, er der forskel på kunst og dekoration. Så man skal beslutte, at kunst ikke nødvendigvis skal farvematche eller dekorere. Man bliver nødt til at være åben for og give plads til kunstens sprog. Derfor er det et godt udgangspunkt at formulere en kunststrategi og lave processer for at kvalitetssikre og implementere kunsten.
For Københavns Lufthavn har det været et vigtigt redskab at formulere og beslutte en kunststrategi. Strategien tager afsæt i den overordnede forretnings strategi og sætter klare rammer og mål for arbejdet med kunst i virksomheden.
Hvorfor har du netop valgt at blive fotograferet foran værket af William Soya?
Jeg har et særligt godt øje til det store lysværk af William Soya. Farverne i glasset laver nogle spændende og vidunderlige lysreflektioner. Det hænger - lidt uventet - oppe under loftet og bryder den stramme skandinaviske arkitektur på en virkelig elegant måde, hvor kontrasten mellem det farvestrålende værk og de nordiske farver i bygningen komplementerer og fremhæver hinanden. Det hænger højt oppe, og værkets dimensioner er tilfældigvis fuldstændig de samme som ovenlyset, det er placeret i.
Jeg kan godt lide, at vi inviterer passagererne til at være opmærksomme og skærpe sanserne ved at byde på kunstoplevelser på vægge, i gulve og under taget. Værket har en fin historie. Det er oprindelig lavet til Kolding Bibliotek og blev opmagasineret, da biblioteket flyttede. Efter mange års opbevaring udbød Kolding Kommune værket med krav om, at det skulle hænges op et offentligt sted. Den oprindelig tanke med værket var, at der skulle ”spilles” på det gennem programmeret belysning. Dette lysspil er genskabt med LED i Finger E.
KØBENHAVNS LUFTHAVN
Københavns Lufthavn blev grundlagt i 1925 og er derfor en af Europas ældste internationale lufthavne. Københavns Lufthavn er udsmykket med en række kunstværker af b.la. Kunstner Ruth Campau, HuskMitNavn og Alexander Tovborg, som er med til at skabe rolige åndehuller i lufthavnen.
