DANSKE BANK
Erhvervslivets Kulturpris 2025
DANSKE BANK
Danske Bank er nomineret til Erhvervslivets Kulturpris 2025
Læs interviewet med Adm. direktør Carsten Egeriis & kurator Bettina Sinnet Fornitz
Hvilken rolle spiller kunsten i jeres virksomhed?
For præcis 150 år siden, i marts 1875, skrev Berlingske Aftenavis, at Landmandsbanken (der senere blev til Danske Bank) havde købt et meget stort maleri med folkeliv foran Børsen, malet af Peter Kornbeck, og at maleriet kunne ses af kunderne i bankens nye ekspeditionslokale i Holmens Kanal. Det var tidlig markedsføring på højt plan: Dels fordi maleriet skulle vise, at den nyetablerede bank havde overskud til at købe god kunst, dels fordi det var vigtigt for banken at vise, at den både var der for bønderne og byboerne, og at handlen med værdipapirer på Børsen selvfølgelig spillede en vigtig rolle for banken og dens kunder. På det store maleri med Børsen ses således både bønder, fiskere, børsmæglere og fine borgere, mens en skoledreng, der symboliserer bankens fremtid og de kommende generationer, vandrer ind i billedet fra højre. Dette maleri er så stort, at det skulle rulles sammen, da vi flyttede hovedsæde i 2024, men bliver nu dagligt beundret af medarbejdere og kunder i Danske Banks Museum, hvor det samtidig blev et rørende samlingspunkt, da børsbygningen brændte.
Maleriet med Børsen blev for 150 år siden startskuddet til det, der siden voksede sig til en omfattende kunstsamling, fordelt i bankens mange kontorhuse og filialer i ind- og udland. Megen kunst blev også indkøbt rundt omkring til glæde for kunder og medarbejdere og for at støtte lokale fattige kunstnere, som f.eks en ung Asger Jorn i Silkeborg.
I bankens første år bestod kunstsamlingen mest af direktørportrætter samt af malerier med landskaber og skibe, der skulle vise, hvordan banken støttede magtens mænd og Danmarks vigtige indtægtskilder; landbrug og søfart. Et “Fabriksbillede” af Preben Hornung fra 1949 har desuden været med til at vise bankens fokus på industrien.
I 1970’erne og 1980’erne kom der fokus på, at alle bankens kunder og medarbejdere i hele landet nu skulle have adgang til god kunst: Der købte vi stort ind af litografier med farverige geometriske abstraktioner og CoBrA-kunstnernes glade figurmotiver, som klædte enhver væg. Mange tusinde litografier blev i 1980’erne trykt direkte til banken, så værkerne kunne skabe liv og inspiration i ekspeditionslokaler, møderum og på de lange kontorgange.
Sideløbende med de mange billedkunstværker har banken gennem tiden fyldt vindueskarme og hylder op med dansk design og kunsthåndværk af bl.a. Axel Salto, Jais Nielsen, Eva Stæhr-Nielsen, Carl Halier, Christian Poulsen, René Gauguin, Bjørn Winblad og mange flere. Det hele har været med til at skabe skønhed, hygge og samtaleemner.
Kunst har derved altid spillet en synlig rolle i Danske Bank: Som udsmykning, “wayfinding”, bevidst markedsføring og velgørenhed i form af støtte til lokale kunstnere. Vores kunstværker er med til at “bryde isen” ved møder mellem kunder og medarbejdere, og både vores kunstsamling og de mange aktiviteter, der foregår i Danske Banks Kunstforening, fungerer som et socialt og inspirende samlingspunkt, der nedbryder hierakier, skaber godt humør og gør alle lidt klogere.
Da vi i 2024 skulle flytte bankens hovedsæde fra det ikoniske nyklassisistiske palæ med søjlerne på Kongens Nytorv og alle de andre gamle bygninger, hvor vi har boet i op mod 150 år, blev vi bestormet af pressefolk, kunder og medarbejdere, der var nervøse for, at Danske Banks 150 år lange historie, kulturhistorie og kunsthistore nu bare ville forsvinde og blive glemt. Vi har selvsagt ikke kunnet flytte de nagelfaste udsmykninger fra Erichsens Palæ med os, men vi har heldigvis været i stand til at flytte mange hundrede stykker kunst, som repræsenterer bankens lange historie og fornemme kunsthistiore, og som i dag udgør en vigtig vel af vores visuelle “DNA”. Kunsten puster ånd og liv i vores bygninger, og de fleste er enige om, at vores kunstsamlinger skaber et spændende og inspirerende arbejdsmiljø og er en kærkommen “blød” og “skæv” kontrast til budgetter og regneark, alt det, der skal stemme og have et korrekt facit. Meget af det arbejde, der foregår i banken, er måske ikke i sig selv så visuelt stimulerende, og i en tid, hvor alt er blevet digitalt, og hvor billeder oftest er noget, der skifter konstant på alle vores skærme, kan kunstens stabilitet og stoflighed være med til at berolige øjnene og sindet.
Hvilken rolle spiller kunsten for jer ledelsesmæssigt?
Kunsten er med til at minde os om, at vi med Danske Bank varetager en gammel og vigtig arv, som vi skal passe på og være stolte af, og at vi har en lang historie, som vi konstant kan og bør lære af.
I 1908 købte bankens første direktør, Isak Glückstadt en stor skulptur af Vilhelm Bissen, der forestiller Fru Fortuna; lykkens og velstandens gudinde. Et nøje gennemtænkt kunstkøb for banken, da Fortuna jo har givet navn til ordet “fortune”. Fortuna står med et overflødighedshorn og en frodig drueklase som symbol på bankens rolle med at passe på kundernes penge og få dem til at vokse, men hun balancerer samtidig på en rund kugle, der viser den evigt nødvendige balanceakt, når man både som kunde og finansiel virksomhed står med formuen i hænderne: En forkert bevægelse, og kuglen triller måske væk under fødderne på en. Skulpturen blev i 2024 flyttet fra et mørkt hjørne i bankens gamle hovedsæde og ud i bankens nye atrium på Postgrunden, hvor den, sammen med mange andre skulpturer i den indendørs skulpturpark, får luft og ovenlys fra 43 meters lofthøjde. Man kan nu gå rundt om skulpturen, og Fortuna er blevet et kært mødested for mange medarbejdere. Den gamle skulpturs symbolik er stadig gældende og letforståelig for både kunder, ledelsen og de øvrige medarbejere i banken.
Efter vores nylige flytning har kunsten meget tydeligt været med til at nedbryde nogle af de gamle hierakier: Vores hovedværker er flyttet fra de lukkede direktionsgange og direktørkontorer ud i offentlige receptionsområder, et åbent atrium, et museum og møderum, der er tilgængelige for mange, så medarbejdere nu kan mødes om og ved kunsten på tværs af uddannelse, position og løntrin.
Bankens mange kunstværker skaber konstant dialog og sammenhold på tværs mellem medarbejdere og kunder, og kunsten er med til at åbne os mod samfundet. På de sidste mange års Kulturnat har vi åbnet dørene op til vores kunstsamlinger for circa 1.000 besøgende gæster årligt.
Overalt i banken bruges kunsten lokalt og er med til at styrke Danske Banks forankring i forskellige lokalmiljøer: Vi har således svensk kunst i Sverige, norsk i Norge og finsk kunst i Finland. I vores afdeling i Odense hænger malerier af Fynbomalerne, og da vi i 2019 flyttede ind i et nybygget kontordomcil i Aarhus, købte vi kunst af ni forskellige århusianske samtidskunstnere til bygningen. Heriblandt et 65 m2 stort bygningsintegreret vægmaleri i oliefarver, malet af Vibeke Lawaetz, som led i hendes omfattende kunstprojekt “Our Hidden Raibow”, hvor farverne fra Olafur Eliassons regnbue på toppen af ARoS stråler ud i 10 forskellige århusianske virksomheder. Et værk som dette er i høj grad med til at binde Danske Bank sammen med det omkringliggende samfund, bl.a. de andre virksomheder, der var med i kunstprojektet, og “Our Hidden Rainbow” har bygget en slags direkte bro mellem ARoS og banken.
Den nyindkøbte, meget forskelligartede samtidskunst er med til at understrege bankens nuværende liv, strategier og fokusområder, så som diversitet og inklusion. Alle vores nyindkøbte kunstværker er desuden i tråd med Danske Banks ambitiøse klimaplaner og skal med deres motiv eller materialer minde os om vores vigtige grønne dagsorden. Vi har f.eks. købt et stort lysende ”insekt” af Astrid Myntekær og et håndtegnet videoværk om udrydningstruede dyr og planter af Sara Koppel.
Hvad er jeres råd til andre, der vil gøre kunsten til en del af deres virksomhed?
Der er altid plads til kunst! Selvom mange kontorvægge i dag er fyldt op med skærme, whiteboards og akustikpaneler, eller er lavet af glas og har organiske former, kan der altid findes plads til kunst (også selvom arkitekterne og indretningsarkitekterne måske i første omgang mener noget andet... ;-). Kunst findes i mange størrelser og former og behøver ikke nødvendigvis være et stort firkantet maleri, der hænger midt på væggen. En billedkollage i et hjørne eller en skulptur på et bord kan være en god løsning, og en skulptur, der står midt i rummet eller en installation, der hænger ned fra loftet, kan give en helt særlig, kropslig interaktion med værket. Kunst kan hænges op på rumdelere mellem møbler, stilles på bordpodier osv. Ønsker man mange malerier, men har kun lidt vægplads, kan en kollage-væg med mange forskellige malerier, tegninger og litografier være sjovt og dekorativt og skabe et inspirerende mødested for virksomhedens kunstelskere. Skærme kan vise digital kunst, når de ikke er i brug til møder eller informationer.
Placer gerne kunst i områder, hvor flest muligt kan få glæde af det. Kunst, der kan ses ude fra gaden eller i en reception giver god mulighed for at dele kunsten med samfundet udenfor virksomheden.
Det er sjovt og spændende at få samtidskunstnere til at lave stedsspecifikke værker, der er tænkt direkte til virksomhedens indretning og historie, og det er her vigtigt at have tillid til kunstnerne, så de får lov til at udfolde deres ideer og kreativitet.
Vær ikke nervøs for at blande nyt og gammelt: Samtidskunst kan være et spændende indslag i en gammel bygning, og ældre kunst kan være med til at puste sjæl, historie og “hygge” ind i et stykke moderne arkitektur, hvor alt ellers er helt nyt.
Etabler en kunstforening for virksomhedens medarbejdere. Danske Banks Kunstforening blev etableret i 1947 og har i dag ca. 2.000 medlemmer. Foreningen indkøber og udlodder samtidskunst til medlemmerne flere gange om året, vi arrangerer flere årlige kunstforedrag med eksterne foredragsholdere og arrangerer kunstbesøg og kunstvandringer.
Hvorfor har I netop valgt at blive fotograferet foran værket af Shane Brox?
Det har ikke været nemt at vælge! Men valget faldt i sidste ende på Shane Brox’ Banktrold, fordi dette værk mere end noget andet forbinder Danske Banks fortid, nutid og fremtid, både virksomhedshistorisk og kunsthistorisk. Banktrolden er blevet lavet specifikt til den store indendørs skulpturpark i Danske Banks nye hovedsæde og består udelukkende af genbrugsmaterialer, som er fundet i bankens gamle bygninger og arkiver og af tøj indsamlet fra bankens medarbejdere. Værkets fokus på bæredygtighed afspejler helt naturligt Danske Banks bæredygtige omstilling. Ved troldens grenede fødder, hvoraf enkelte er dyppet i guld (vi er jo i en bank...), ses en masse runde “mønter”, der alene i kraft af formen fortæller om bankens finansielle virke. Samtidig viser hver “mønt” et udsnit fra en histoisk genstand, som er fundet i bankens arkiver: “Mønterne” er således udstandsede bankbøger, regnskabsbøger, kontobøger, dokumenter og fotografier af bankmedarbejdere fra bankens 150 år lange historie, ligesom der er stykker af sparebøsser og stumper fra en af vores kunstsamlings mange gamle guldrammer. Inde i Banktroldens rødder - eller arme - kan anes gamle møntposer med bankens logo, og det er sjovt at tænke på, at der inderst i skulpturen desuden findes gamle slips, lyseblå skjorter, bukser med presfolder, kjoler, tørklæder og sokker, som bankens medarbejdere engang har haft på i banken. Alle medarbejdere har således kunnet bidrage til skulpturen, og Banktrolden er på den made med til at skabe sammenhold og nedbryde hierakier samt symbolisere diversitet og inklusion.
Banktroldens lange rødder får den til at minde om rodnettet i et træ og hentyder her til Danske Banks lange komplicerede rødder i det stamtræ, der indeholder banker som Landmandsbanken, Handelsbanken, Bikuben, BG Bank, Provinsbanken, norske Fokus Bank, finske Sampo Bank, svenske Östgöta Enskilda Banken samt et hav af små banker og sparekasser fra hele landet.
De lange rødder - eller arme - samler sig i en opadstræbende, spirende helhed, der er samlet i nutiden og vokser ind i fremtiden.
DANSKE BANK
Danske Bank er Danmarks største bank og en betydelig finanskoncern. Banken blev stiftet i 1871 og efter 149 år på Holmens Kanal, flyttede banken i april 2024 til Postbyen i København.
